Kampmagasin: Otterup HK - Kerteminde HK - Magasin - Side 3
Kampoptakt
V
i kan skrive en helt roman omkring oprykningsdramaet
hvor det kan risikere at blive afgjort mellem tre hold på
sidste spilledag, men i stedet for fokuserer vi på at gøre
det vi kan – og så håbe på andre resultater flasker sig.
Vi har to kampe tilbage og i dag gælder det Kerteminde HK.
Et hold der overraskede mange ved at kvalificere sig til
oprykningsspillet, men som også har haft det meget svært
med lutter af nederlag. Det må vi dog på ingen måde lade os
forblænde af – for Kerteminde er et rigtigt dygtigt hold, som
vi tabte til før jul, og som i sidste kamp kun var en
overtrådskendelse til sidst fra at stjæle et point fra Faaborg
ØH .
Kerteminde har været hårdt ramt af skader i oprykningsspillet, men her mod sæsonens afslutning begynder holdet
efterhånden at få alle mand klar, og der er ingen tvivl om at
Kerteminde vil gøre alt for at slette nullet inden sæsonen er
slut.
Derfor er det en kamp hvor vi skal være klar fra start, og en
kamp vi skal sætte os på med det samme – for hvis
Kerteminde lugter blod, så er det et meget svært hold at
have med at gøre, og som kan drille alle hold i rækken.
Vi håber derfor at rigtigt mange vil komme i hallen og støtte
drengene i sæsonens sidste hjemmekamp, og dermed give
dem en mulighed for at tage til Aarhus i sidste kamp og
hente en oprykning, hvis altså andre resultater flasker sig.
I har været fantastiske på lægterne i de seneste mange
kampe – og vi vil gerne sige tak med forhåbentligt to point!
DAGENS DOMMERPAR
Lucas Birk Christiansen
Andreas Karlebjerg
SENESTE 4 INDBYRDES OPGØR