Kampmagasin: OHK - Kerteminde HK - Magasin - Side 3
Kampoptakt
P
uha – det holdt hårdt, men med sejren i Søndersø i
sidste spillerunde sikrede vi os en plads i top 3 og
dermed opningsspillet efter jul. Det samme gjorde dagens modstander fra Kerteminde HK, der besejrede GOG
Håndbold 2.
En underlig beslutning fra Dansk Håndbold gør, at dagens
kamp på papiret er uden betydning, da man ikke overfører
point til oprykningsspillet . Men efter nederlaget på udebane
tidligere på året jagter vi revanche. Derudover vil en sejr
sende os op på andenpladsen i rækken – noget der vil gøre
godt for selvforståelsen inden den vigtige anden halvsæson,
hvor vi vil jagte oprykningen med næb og klør.
Kerteminde HK har været sæsonens helt store overraskelse.
Mange havde forventet, at de skulle kæmpe med Søndersø
IF om at undgå rækkens sidsteplads, og dermed nedrykning
til 3. division, men det har de gjort til skamme . På flotteste
vis har de kvalificeret sig til oprykningsspillet foran
ligareserverne fra Fredericia HK og GOG .
Kampen i dag er samtidig Daniel Ludos første hjemmekamp,
siden han overtog cheftræner -posten i sidste uge. Vi glæder
os til igen at byde Ludo velkommen i Otterup Idrætscenter,
hvor han gennem mange år har leveret flotte præstationer .
Sidst, men bestemt ikke mindst, har Otterup Idrætscenter
været et fort i denne sæson, hvor vi har hentet fire ud af fire
mulige sejre – og den statistik vil vi gøre alt for at udbygge!
Det skal vi gøre i samarbejde med jer, som indtil videre har
været fantastiske .
Vi har brug for jer, for sammen er vi stærkest!
KOM SÅ OHK!